Den smukke hun-karakal sniger sig hen over steppen på sine lange ben. Hun leder sandsynligvis efter mad til sig selv og sine unger. Hun får hurtigt færten af sit bytte, fordi hun kan høre selv den mindste raslen i buskene. Det er ikke så sært: Hendes lange ører med børster fungerer som fine antenner, og hun kan mærke selv den mindste vibration! Jeg gad vide, om hun lige har hørt noget. Det ser ud, som om hun skal til at slå til og fange en mus med et kraftigt spring